Fødselsforberedelse

Fødselsforberedelse er en faglig og tryg forberedelse til fødslen, hvor I får en unik mulighed for at koble en tryghedsscanning, jordemoderundersøgelse og fødselsforberedende samtale samlet i et besøg. 
 
Fra uge 34+0 tilbyder vi en times konsultation, der vil give jer tryghed og viden om, hvorledes jeres barn er parat til fødslen samt om hvorledes I bedst muligt kan blive forberedte og være klar til fødsel. Konsultationen har fokus på faglighed, forklaringer og nærvær.

Hvornår: uge 34 og frem til fødsel
Pris: 2.000 kr
Varighed: ​60 min

Billeder af din Tryghedsscanning
I vil få udprintet billederne af scanningen og med hjem i jeres egen mappe. Derudover vil I få sendt billeder og video via Tricefy. 

Link bliver sendt via sms, som du kan tilgå indenfor 30 dage. Husk at hente billederne/videoerne indenfor den tidsramme.

Fordele ved fødselsforberedelse
  - ​ ​​Tryghedsscanning
  - ​ ​Jordemoder samtale
  - ​​Flowmåling

Book Fødselsforberedelse
Graviditetsscanning nordsjælland, hillerød body

Er du i tvivl om "Fødselsforberedelse" er den rette behandling for dig, så ring eller skriv for rådgivning

Hvad indeholder fødselsforberedelse hos Klinik A-scan

Vores jordemoder - med mange års erfaring indenfor fødsler og scanning - tilbyder og guider jer igennem en tryghedsscanning, jordemoderundersøgelse af maven (og evt indvendig undersøgelse) samt en fødselsforberedende samtale med udgangspunkt i jeres behov.
 
Hvad indeholder konsultationen?
Scanning: Tryghedsscanning og flowmåling 
I får kendskab til barnets størrelse (nu hvor barnet snart skal fødes), position (er det en hovedstilling), trivsel i livmoderen og fostervandsmængde.
 
Jordemoderundersøgelse
Derefter finder vi ud af hvorledes barnet står i bækkenindgangen i forhold til den kommende fødsel. Der mærkes på livmoderen og I får viden om plukkeveer/veer samt om forventede fosterbevægelser hen mod termin. Der kan evt undersøges indvendigt, så I får viden om livmoderhalsens og livmodermundens parathed til fødsel. 
 
Jordemodersamtale om forberedelse til fødslen
Alt efter jeres behov for information, får I værdifuld viden om de første tegn på, at fødslen nærmer sig, og præcist, hvornår I bør kontakte fødestedet.  I bliver klædt godt på med information om fødslens varighed og hvorledes den fødende i denne periode hjælpes med smertelindring, bevægelser/fødestillinger samt om hvorledes vi passer på barnet.

Hvis I har en fødeplan eller særlige ønsker, gennemgår vi den sammen, så vi kan sikre, at I føler jer klar og trygge. Hvis I skal have planlagt kejsersnit, omhandler samtalen dette, så I ved hvad der sker. 

Køb et g​avekort til Fødselsforberedelse

Hos Klinik A-SCAN forstår vi, at graviditeten er en særlig tid for både forældre og den kommende familie. Derfor tilbyder vi gavekort til vores professionelle scanningsmuligheder, herunder kønsscanning, graviditetsscanning, tidlig scanning og tryghedsscanning.   

Et gavekort til Klinik A-SCAN giver modtageren mulighed for at opleve vores avancerede scanningsydelser, hvor erfarne sonografer sikrer, at hver scanning udføres med omhu og ekspertise.

Gavekortet tilbyder fleksibilitet, så modtageren kan vælge det tidspunkt, der bedst passer ind i deres travle tidsplan. 

Det kan nemt og bekvemt købes online direkte fra vores hjemmeside. At vælge et gavekort til Klinik A-SCAN viser omtanke og omsorg. Det er en gestus, der ikke kun fejrer den særlige tid, men også bidrager til en tryg og informativ oplevelse for din elskede eller nærmeste.

Uanset om det er til en babyshower, fødselsdag eller som en gestus af kærlighed og støtte, vil et gavekort til Klinik A-SCAN være et mindeværdigt valg. Kontakt os i dag for at købe dit gavekort eller for at få mere information om vores scanningsmuligheder. 

Klik her for et gavekort